Regler for cabotagekørsel gældende fra den 21. februar 2022

Artikel 8, stk. 2, første afsnit

Transportvirksomheder, som udfører godskørsel for en fremmed regning, som er indehaver af en fællesskabstilladelse, og hvis fører, såfremt denne er statsborger i et tredjeland, er i besiddelse af en førerattest, har kun adgang til at udføre cabotagekørsel i et EU-land, hvis føreren tidligere har udført international transport, dvs. grænseoverskridende transport. Denne transport kan have sin oprindelse i et andet EU-land eller i et tredjeland.

Artikel 8, stk. 2, første afsnit

Alt gods, der er transporteret ved den indgående internationale transport forud for cabotagekørslerne, skal være leveret, før man kan påbegynde de pågældende cabotagekørsler. Hvis den indgående transport består af flere forsendelser, kan cabotagekørslen først påbegyndes, når alle forsendelser er leveret. Det gods, der transporteres i en international transport, skal derfor inden da fuldstændigt læsses af køretøjet, før det er tilladt at foretage cabotagekørsler i værtsmedlemslandet.

Cabotagekørsel kan påbegyndes umiddelbart efter den sidste aflæsning af de varer, der blev transporteret ved den internationale transport, herunder på aflæsningsdagen.

Artikel 8, stk. 2, første afsnit

Når tomme containere, paller eller emballage transporteres i henhold til en transportkontrakt (som f.eks. et fragtbrev) fra et EU-land til et andet, bør transporten betragtes som en godskørsel for fremmed regning i forbindelse med en international transport. Dette skyldes, at transport af tomme containere, paller eller emballage i disse tilfælde enten er genstand for eller udgør en integreret del af transportkontrakten.

I de tilfælde hvor tomme containere, paller eller emballage ikke transporteres i henhold til en transportkontrakt, bør transporten i princippet ikke betragtes som en godskørsel for fremmed regning. Men hvis disse tomme containere, paller eller emballage ejes af transportvirksomheden, og hvis den internationale transport opfylder betingelserne for transport for egen regning i henhold til artikel 1, stk. 5, litra d), i forordning (EF) nr. 1072/2009, bør transporten betragtes som en indgående international transport, og transportvirksomheden har adgang til at udføre cabotagekørsler i tilslutning til den pågældende internationale transport.

Artikel 8, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, litra a)

Der kan højst udføres op til tre cabotagekørsler i tilslutning til en international transport. En cabotagekørsel kan i princippet omfatte flere læssesteder, flere leveringssteder eller endog flere læsse- og leveringssteder.

Antallet af læsse- og/eller lossesteder ved en cabotagekørsel kan dog begrænses af EU-landene ved at udelukke kørsler med både flere læsse- og flere lossesteder for at sikre overholdelse af de begrænsninger for tid og antal kørsler, der gælder for cabotagekørsel i henhold til forordning (EF) nr. 1072/2009⁽¹⁾.

EU-landenes gennemførelsesforanstaltninger skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. At tillade ikke-hjemmehørende transportvirksomheder at udføre cabotagekørsler med et ubegrænset antal læssesteder og et ubegrænset antal lossesteder kunne gøre grænsen for det højeste antal cabotagekørsler meningsløs og kunne være i strid med den midlertidige karakter af cabotagekørsel, som tillades i henhold til forordning (EF) nr. 1072/2009. Samtidig kan der fastsættes alt for restriktive begrænsninger for antallet af læsse- og lossesteder, afhængigt af antallet af fragtbreve, der er tilladt for en enkelt cabotagekørsel, ud over hvad der er nødvendigt for at nå det mål, som forordningen forfølger med hensyn til cabotagekørsel⁽²⁾.

De foranstaltninger, som EU-landene gennemfører, kan variere afhængigt af dette spørgsmål, og de nøjagtige nationale regler bør altid kontrolleres. Under alle omstændigheder skal definitionen af cabotagekørsel sikre, at dens midlertidige karakter til enhver tid bevares.

(1), (2)Domstolens dom af 12. april, sag C-541/16 – Kommissionen mod Danmark, præmis 49-61.

Artikel 8, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, litra a)

En cabotagekørsel kan omfatte et eller flere fragtbreve⁽¹⁾.

De foranstaltninger, som EU-landene gennemfører, kan variere afhængigt af dette spørgsmål, og de nøjagtige nationale regler bør kontrolleres. Under alle omstændigheder skal definitionen af cabotagekørsel sikre, at dens midlertidige karakter til enhver tid bevares.

I den forbindelse skal det bemærkes, at det at tillade ikke-hjemmehørende transportvirksomheder at udføre cabotagekørsler med et uforholdsmæssigt stort antal fragtbreve kunne gøre grænsen for det højeste antal cabotagekørsler meningsløs og kunne være i strid med den midlertidige karakter af cabotagekørsel som tillades i henhold til forordning (EF) nr. 1072/2009⁽²⁾.

(1), (2)Domstolens dom af 12. april, sag C-541/16 – Kommissionen mod Danmark, præmis 49-61.

Artikel 8, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, litra a)

Når tomme containere, paller eller emballage transporteres midlertidigt i et værtsmedlemsland i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1072/2009, bør transporten betragtes som en cabotagekørsel i henhold til forordning (EF) nr. 1072/2009. Dette skyldes, at transport af tomme containere, paller eller emballage i disse tilfælde enten er genstand for eller udgør en integreret del af transportkontrakten.

Når tomme containere, paller eller emballage, som ikke er omfattet af et fragtbrev, transporteres, bør transporten i princippet ikke betragtes som en godskørsel for fremmed regning. I den forbindelse er begrebet "cabotagekørsler" defineret i artikel 2, stk. 6, jf. forordning (EF) nr. 1072/2009, som "national transport for fremmed regning, der udføres i en begrænset periode i en værtsmedlemsstat". Det betyder, at når tomme containere, paller eller emballage, som ejes af transportøren, transporteres uden at være omfattet af et fragtbrev eller anden transportkontrakt, bør en sådan transport ikke betragtes som en cabotagekørsel.

Artikel 8, stk. 2, første afsnit, og artikel 8, stk. 2, litra a)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1072/2009 forstås ved "køretøj" enten et motorkøretøj, som er indregistreret i et EU-land, eller et sammenkoblet vogntog, hvoraf i det mindste motorkøretøjet er indregistreret i et EU-land, og som udelukkende er beregnet til godstransport.

Motorkøretøjet bør altid være det, der tages i betragtning med henblik på cabotage, herunder i forbindelse med et sammenkoblet vogntog. Cabotagekørsel kan kun udføres med det motorkøretøj, der har udført den internationale transport i henhold til forordningens artikel 8, stk. 2, første afsnit. Dette motorkøretøj bør derfor have været anvendt til levering af varer som en del af en indgående international transport for at kunne udføre cabotagekørsler. Sådanne cabotagekørsler kan ikke desto mindre være udført med anden påhængsvogn.

Det motorkøretøj, der udfører cabotagekørslen, har ikke tilladelse til at udføre cabotagekørsler i det samme EU-land, inden for fire dage efter cabotagekørslen i den pågældende EU-land er tilendebragt, jf. artikel 8, stk. 2, litra a).

Artikel 8, stk. 2, første afsnit

"Dage" som omhandlet i forordningen henviser til kalenderdage og ikke kun til en periode på 24 timer. Den i artikel 8, stk. 2, omhandlede samlede periode på syv dage begynder således fra kl. 00:00 på dagen efter udførelsen af den indgående internationale transport. Cabotagekørslen skal således senest være tilendebragt den syvende dag kl. 23:59.

I praksis betyder det, at hvis den indgående internationale transport udføres på et hvilket som helst tidspunkt på en given mandag, skal cabotagekørslerne være tilendebragt ved udgangen af den efterfølgende mandag.

Da kalenderdage er dem, der tages i betragtning i EU-lande, hvor der i tidsfristerne medregnes helligdage eller dage med begrænset trafik, eller hvor trafik ikke er tilladt, kan muligheden for at udføre cabotagekørsler i praksis være mere tidsbegrænset (jf. dog spørgsmål 11 nedenfor om, hvordan der tages hensyn til helligdage).

Artikel 8, stk. 2, første afsnit

Hvis den indgående internationale transport omfatter flere aflæsninger, henviser udførelsen af​den indgående internationale transport til den sidste aflæsning. Reglen bør være identisk for afslutningen af cabotagekørslen: Den sidste aflæsning af en last som led i den sidste cabotagekørsel skal finde sted, senest den syvende dag kl. 23:59 efter den sidste aflæsningsdag som led i den indgående internationale transport. 

Artikel 8, stk. 2, litra a)

I henhold til artikel 8, stk. 2, litra a), må en transportvirksomhed ikke udføre cabotagekørsel med samme køretøj i samme EU-land inden for fire dage efter, at cabotagekørslen i det pågældende EU-land er tilendebragt. Formålet med denne bestemmelse er at undgå, at flere på hinanden følgende internationale transporter giver transportvirksomhederne mulighed for at udføre cabotagekørsel på en måde, der skaber en permanent eller vedvarende aktivitet. Denne bestemmelse berører således ikke retten til at udføre tre på hinanden følgende cabotagekørsler i værtsmedlemslandet i de syv dage, efter en indgående international transport har fundet sted, forudsat at der er gået fire dage siden sidste aflæsning i den foregående periode med cabotagekørsler i det pågældende EU-land.

Der skal være en afkølingsperiode på 4 dage, hver gang en cabotagekørsel er afsluttet, og køretøjet forlader værtsmedlemslandet, uanset om der er udført en eller flere cabotagekørsler, inden køretøjet forlader det pågældende EU-land. Derfor starter afkølingsperioden individuelt for hvert enkelt af de EU-lande, hvor cabotagekørsel har fundet sted, også selv om der kun er foretaget en enkelt cabotagekørsel i det pågældende EU-land.

I løbet af denne afkølingsperiode er det imidlertid muligt at udføre cabotagekørsel i et andet EU-land. Det er også muligt for en transportvirksomhed at udføre en eller flere grænseoverskridende transporter fra eller til det EU-land, hvor den har foretaget cabotagekørsel (henholdsvis til eller fra et andet EU-land eller et tredjeland) inden for de foregående fire dage, eller at køre igennem eller opholde sig i det EU-land, hvor cabotagekørslen fandt sted, uden at udføre cabotagekørsler.

Det betyder i praksis, at hvis en transportvirksomhed udfører en cabotagekørsel i medlemsland A i tilslutning til en international transport, og derefter udfører en anden cabotagekørsel i medlemsland B, så må den ikke udføre en cabotagekørsel i medlemsland A inden for fire dage, efter at cabotagekørslen i medlemsland A er tilendebragt. Efter cabotagekørsel i EU-land B kan den være i transit gennem både EU-land A og B, og den kan udføre nye internationale transporter til disse EU-lande. I sidstnævnte tilfælde vil det imidlertid ikke være tilladt at udføre nye cabotagekørsler i EU-land A eller B før end fire dage efter aflæsningen som led i den sidste cabotagekørsel i det pågældende EU-land A eller B.

Afkølingsperioden starter, når cabotagekørslen er tilendebragt, forud for udrejsen fra det pågældende EU-land. Når der er flere lossesteder inden for en enkelt cabotagekørsel, bør den sidste aflæsning være den, der tages i betragtning. I dette tilfælde er det også kalenderdage, der skal tages i betragtning, ikke blot en periode på 24 timer. Derfor starter nedtællingen af de fire dages afkølingsperiode kl. 00:00 på dagen efter udførelsen af den sidste cabotagekørsel i de pågældende EU-land – eller ved den sidste aflæsning, hvis der er flere lossesteder – og slutter den fjerde efterfølgende dag kl. 23:59.

I praksis betyder det, at hvis den sidste cabotagekørsel udføres på et hvilket som helst tidspunkt på en given mandag, så slutter afkølingsperioden ved udgangen af den følgende fredag, og cabotagekørslen kan genoptages lørdag fra kl. 00:00.

Nedenstående tabel viser den praktiske anvendelse af reglen på alle ugens dage, eventuelt med helligdage, under hensyntagen til reglerne om helligdage og weekender, hvilket er forklaret nedenfor under spørgsmål 11.

C: cabotagekørsel – (HD): helligdag

Artikel 8, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, litra a)

I henhold til EU-reglerne om beregning af tidsfrister, datoer og tidspunkter⁽¹⁾, hvis fristens sidste dag udtrykt i dage falder på en helligdag, søndag eller lørdag, udløber perioden med den sidste time af den førstkommende arbejdsdag. Desuden omfatter enhver tidsfrist på to eller flere dage mindst to arbejdsdage.

Hvis en transportvirksomhed derfor, efter at have udført en international transport til et EU-land, ankommer til en andet EU-land en torsdag, indledes tidsfristen på tre dage, jf. artikel 8, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1072/2009, fredag kl. 00:00 og udløber søndag kl. 23:59. Men da fristens sidste dag er en søndag, regnes tidsfristen for at udløbe den førstfølgende arbejdsdag kl. 23:59, dvs. mandag.

Derudover, hvis fredagen efter denne transportvirksomheds ankomst til en andet EU-land er en helligdag i det pågældende EU-land, forlænges fristen yderligere til tirsdag ved midnat, da en tidsfrist på to dage eller derover skal omfatte mindst to arbejdsdage, og helligdage, lørdage og søndage ikke betragtes som arbejdsdage.

Endelig hvis en transportvirksomhed, når den udfører en international transport til et EU-land, ankommer til en andet EU-land en tirsdag, men fredag er en helligdag i det pågældende EU-land, udløber den samme tidsfrist på tre dage, jf. artikel 8, stk. 2, andet afsnit, den førstfølgende arbejdsdag kl. 23:59, hvilket vil være mandag.

Den samme regel gælder for den i artikel 8, stk. 2, første afsnit, (jf. spørgsmål 8 og 9) omhandlede periode på syv dage, samt for "afkølingsperioden" på 4 dage i henhold til artikel 8, stk. 2, litra a), (jf. spørgsmål 10).

Reglen om, at tidsfristen udløber med udgangen af den følgende arbejdsdags sidste time, hvis den sidste dag af en frist falder på en helligdag, en søndag eller en lørdag, finder ikke anvendelse på tidsfrister, der regnes bagud, såsom perioden på fire dage forud for den internationale transport, der er fastsat i artikel 8, stk. 3, hvorunder transportvirksomheden skal fremlægge klart bevis for alle kørsler, der er udført (jf. spørgsmål 16). Denne tidsfrist falder ind under undtagelsen for tidsfrister, der regnes bagud fra en bestemt dato eller begivenhed, i henhold til artikel 3, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 1182/71.

(1)Forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 Rådets forordning af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter.

Artikel 8, stk. 2, andet afsnit

Inden for de syv dage, der er fastlagt i artikel 8, stk. 2, første afsnit, kan der højst udføres op til tre cabotagekørsler. En transportvirksomhed kan beslutte at udføre en, to eller alle tre cabotagekørsler i andre EU-lande ud over den indgående internationale transport. Transportvirksomheder kan så enten udføre cabotage i ét EU-land eller i en eller flere EU-lande, men kun én cabotagekørsel i hvert EU-land, som ikke er det EU-land, hvor den indgående internationale transport finder sted (jf. svaret på spørgsmål 13 nedenfor).

Hvis transportvirksomheden f.eks. har udført en international transport til Frankrig, kan den udføre en cabotagekørsel i Frankrig og derefter tage til Tyskland for at udføre endnu en cabotagekørsel og derefter tage til Belgien for at udføre en sidste cabotagekørsel. Den kan også køre tilbage til Frankrig uden last for at udføre en anden cabotagekørsel dér, men kun forudsat at afkølingsperioden på 4 dage er overholdt.

Artikel 8, stk. 2, andet afsnit

Ikke mere end én cabotagekørsel er tilladt i et bestemt EU-land, som ikke er det EU-land, hvor den indgående internationale transport finder sted.

Artikel 8, stk. 2, andet afsnit

Hver cabotagekørsel, der udføres i et andet EU-land end det, hvor den indgående internationale transport finder sted, skal udføres inden for tre dage efter transportvirksomhedens indrejse i det pågældende EU-land uden last, og inden for syv dage, jf. artikel 8, stk. 2, første afsnit.

Hvad angår beregningen af tidsfristen på tre dage, gælder de samme forklaringer, som ovenfor anført under afsnit III, vedrørende fristen på syv dage.

Nedenstående tabel viser den praktiske anvendelse af reglen på alle ugens dage, eventuelt helligdage, under hensyntagen til reglerne om helligdage og weekender, hvilket er forklaret ovenfor under spørgsmål 11.

E: ankomst til EU-landet – C: den sidste dag for mulig cabotagekørsel – (HD): helligdag

Artikel 8, stk. 4

Transportvirksomheder skal opbevare dokumentation for al transport, der udføres i forbindelse med deres cabotagekørsel. Dette omfatter alle oplysninger, der er opregnet i artikel 8, stk. 3, andet afsnit. Disse oplysninger findes i fragtbrevet eller konnossementet, normalt i CMR-format. Der forlanges ingen yderligere dokumentation som godtgørelse for, at reglerne for cabotagekørsel er blevet overholdt.

Denne bestemmelse betyder imidlertid ikke, at kontrolmyndighederne ikke kan anvende andre beviser, som forlanges i henhold til lovgivningen om vejtransport, f.eks. data fra takografer, for at vurdere, hvorvidt en cabotagekørsel er udført i henhold til reglerne.

De elementer, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3, andet afsnit, skal forelægges for eller fremsendes til kontrolpersonalet i værtsmedlemslandet efter anmodning og i løbet af vejkontrollen. Dokumentationen kan forelægges eller fremsendes elektronisk, f.eks. ved hjælp af et elektronisk fragtbrev (e-CMR). I forbindelse med vejkontrollen er det tilladt for føreren at kontakte hovedkontoret, transportlederen eller en anden person eller enhed, således at al nødvendig dokumentation kan fremsendes inden afslutningen af vejkontrollen.

Artikel 8, stk. 3

Transportvirksomheder skal forelægge klart bevis for alle kørsler, der er udført i løbet af de fire dage forud for den internationale transport til værtsmedlemslandet, hvis køretøjet har befundet sig på det pågældende værtsmedlemslands område inden for disse fire dage.

Dette krav gælder udelukkende, hvis transportvirksomheden udfører en cabotagekørsel i værtsmedlemslandet. Reglen gælder derfor kun, når køretøjet udfører indenlandsk godstransport i værtsmedlemslandet og har befundet sig i samme værtsmedlemsland inden for fire dage forud for den indgående internationale transport.

I disse tilfælde skal transportvirksomheder forelægge bevis, som omfatter alle de oplysninger, der er opregnet i artikel 8, stk. 3, andet afsnit. Værdien af de forelagte beviser vurderes af de berørte nationale myndigheder. Det skal bemærkes, at registreringen af en grænseovergang ved hjælp af version 2 af den intelligente takograf kan benyttes til at fastslå, om lastbilen har befundet sig i e bestemt EU-land.

De i artikel 8, stk. 3, andet afsnit, omhandlede fire dage er kalenderdage. Hvis køretøjet f.eks. har forladt værtsmedlemslandet den 6. juni og igen indrejser i samme værtsmedlemsland den 10. juni, indrejser transportvirksomheden igen i det samme værtsmedlemsland inden for fire dage og skal, når der udføres en cabotagekørsel i værtsmedlemslandet, forelægge klart bevis for alle kørsler, der er udført i løbet af disse fire dage.

Artikel 10, stk. 7

Når det er nødvendigt for at undgå omgåelse – ved tilvejebringelsen af ubegrænsede og sammenhængende indledende eller afsluttende vejafsnit i et EU-land – af artikel 4 i Rådets direktiv 92/106/EØF om kombineret transport, har medlemslandene mulighed for, efter at have underrettet Kommissionen, at anvende bestemmelserne om cabotagekørsel på vejafsnit af en kombineret transport som defineret i direktiv 92/106/EØF, forudsat at disse vejafsnit ikke krydser en grænse. Ved vedtagelsen af disse foranstaltninger kan EU-landene anvende en længere periode end de syv dage, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1072/2009, og en kortere afkølingsperiode end de fire dage, der er fastsat i samme forordnings artikel 8, stk. 2, litra a).