ANSVARSFRASKRIVELSE: Denne vejledning er udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene og forpligter ikke Europa-Kommissionen. Det er kun EU-Domstolen, der har kompetence til at fortolke EU-lovgivningen autoritativt.
Forpligtelsen til manuelt at anføre i takografen nationalitetsmærket for det land, som føreren kører ind i efter at have passeret en medlemsstats grænse, finder anvendelse fra den 20. august 2020 for førere af køretøjer, der har en analog takograf monteret, jf. artikel 34, stk. 6, litra f), i forordning (EU) nr. 165/2014, og fra den 2. februar 2022 for førere af køretøjer, der har en digital takograf monteret, herunder første version af den intelligente takograf(1), jf. artikel 34, stk. 7, andet afsnit, i nævnte forordning.
Det primære formål med disse bestemmelser er at fremme håndhævelsen af bestemmelserne om cabotagekørsel(2) og udstationering af førere(3), selv om de finder anvendelse på alle køretøjer, der er omfattet af forordning (EU) nr. 165/2014, uanset hvilken type opgave der er tale om.
Dette krav er en overgangsforanstaltning, inden en ny version af den intelligente takograf(4) automatisk kan registrere grænseovergange. Alle førstegangsregistrerede køretøjer skal fra den 21. august 2023 have en sådan takograf(5) monteret. Køretøjer, der i øjeblikket har en analog eller en digital, ikke-intelligent takograf monteret, skal have eftermonteret denne nye takograf senest den 31. december 2024(6), mens køretøjer, der i øjeblikket har en intelligent takograf monteret, senest den 18. august 2025 skal have fået foretaget eftermontering(7). Endelig skal alle lette erhvervskøretøjer, hvis største tilladte totalvægt er på mellem 2,5 og 3,5 tons, og som anvendes til at udføre international transport eller cabotagekørsel, have denne takograf monteret fra den 1. juli 2026, jf. artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 561/2006(8).
(1) Intelligente takografer i overensstemmelse med bilag IC til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 frem til 20. august 2023.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012.
(4) Intelligent takograf i overensstemmelse med bilag IC til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1228 af 16. juli 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 for så vidt angår forskrifterne for konstruktion, afprøvning, installering, brug og reparation af takografer og deres komponenter.
(5) Artikel 8, stk. 1, fjerde afsnit i forordning (EU) nr. 165/2014, sammenholdt med artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1228.
(6) Artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) nr. 165/2014.
(7) Artikel 3, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 165/2014.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85.
Ifølge forordning (EU) nr. 165/2014 skal manuel registrering af nationalitetsmærket for landet ske "ved begyndelsen af førerens første stop i denne medlemsstat", hvilket skal foretages "på den nærmest mulige holdeplads ved eller efter grænsen".
Færdselssikkerheden er et af de primære formål med forordning (EF) nr. 561/2006 om køretider, pauser og hvileperioder, og takografen er det vigtigste redskab til at kontrollere, om disse bestemmelser overholdes. I den forbindelse må opfyldelsen af forpligtelsen til manuelt at registrere grænseovergange under ingen omstændigheder bringe færdselssikkerheden og kravene i EU-lovgivningen og national lovgivning i fare. Derfor skal vurderingen af, hvad der forstås ved "den nærmest mulige holdeplads", fuldt ud tage hensyn til regler og begrænsninger for færdselssikkerheden på det tidspunkt, hvor føreren beslutter, hvor han vil standse med henblik herpå. Navnlig bør der tages hensyn til eventuel mangel på tilgængelige parkeringspladser i grænseområder for at undgå risici for at skabe trafikal overbelastning i sådanne områder.
Eksempel 1: Yderrabatten eller nødsporet på en vej bør ikke betragtes som en "mulig holdeplads" alene med det formål at overholde denne bestemmelse, da dette højst sandsynligt ville være i strid med færdselssikkerhedskravene såsom nationale færdselsregler.
Eksempel 2: Efter at have kørt over en grænse, ser føreren, at decelerationssporet til det første parkeringsområde er spærret og/eller parkeringsområdet allerede er fuldt optaget. I den situation har føreren to muligheder: enten at gøre den trafikale overbelastning værre i decelerationssporet eller fortsætte ad sin rute. Hvis den første mulighed bringer færdselssikkerheden i fare (navnlig for bagvedkørende køretøjer), bør et sådant overfyldt parkeringsområde ikke betragtes som en "mulig holdeplads" som omhandlet i forordning (EU) nr. 165/2014. Føreren bør vælge den anden mulighed og fortsætte ad sin rute frem til næste mulige holdeplads. Derfor kan det samme parkeringsområde være "den nærmest mulige holdeplads" for én fører, men ikke for en anden fører, der kører forbi det på et andet tidspunkt eller en anden dag.
Konklusion:
Retshåndhævende myndigheder, som i sidste instans vil håndhæve denne bestemmelse på stedet, forventes at anvende artikel 34, stk. 6, litra f), og artikel 34, stk. 7, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 165/2014 under hensyntagen til færdselssikkerheden og den fleksibilitet, som begrebet "nærmest mulige holdeplads" indebærer. Ved kontrol af overholdelsen af forpligtelsen til at registrere grænseovergange i takografen skal de derfor tage hensyn til alle trafikforhold og begrænsninger for færdselssikkerheden.
Tilsvarende forventes transportvirksomheder at give deres førere behørig vejledning om, hvordan de overholder køre- og hviletidsreglerne, jf. forordning (EF) nr. 561/2006(1) og direktiv (EU) nr. 2020/1057.
(1) Artikel 10, stk. 2, i forordning (EC) nr. 561/2006.