Spørgsmål og svar
ANSVARSFRASKRIVELSE: Dette dokument er udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene og forpligter ikke Europa-Kommissionen. Det er kun Den Europæiske Unions Domstol, der har kompetence til at fortolke EU-lovgivningen autoritativt.
Artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1071/2009 som ændret ved forordning (EU) 2020/1055.
Gældende regel: "for at opfylde kravet [om et faktisk etableret og varigt forretningssted i en af medlemsstaterne] i artikel 3, stk. 1, litra a), skal en virksomhed i etableringsmedlemsstaten (...) planlægge sin flåde af køretøjers aktiviteter på en sådan måde, at det sikres, at køretøjer, som virksomheden råder over, og som anvendes til international transport, vender tilbage til en af driftscentralerne i denne medlemsstat senest otte uger efter, at de har forladt den" (artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1071/2009)
Denne regel gælder for
- motorkøretøjer eller kombinationer af køretøjer, som dels anvendes til international godstransport for en fremmed regning og forlader det EU-land, hvor forretningsstedet ligger ("etableringsmedlemsstaten"), dels står til rådighed for godskørselsvirksomheder, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1071/2009, og som sådan er registreret eller taget i brug og godkendt til brug i overensstemmelse med lovgivningen i etableringsmedlemsstaten.
- motorkøretøjer, som er konstrueret og udstyret så de kan transportere mere end ni personer inklusive føreren, og som er bestemt til dette formål, når de anvendes til international personbefordring mod betaling.
I henhold til artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1071/2009 gælder denne regel, (medmindre den nationale lovgivning kræver noget andet) dog ikke for virksomheder, der kun udøver godskørsel ved hjælp af:
- motorkøretøjer og vogntog, hvis tilladte totalmasse ikke overstiger 2,5 ton, og som anvendes af godskørselsvirksomheder
- køretøjer, der anvendes af virksomheder, som udelukkende udøver ikkeerhvervsmæssig buskørsel, eller hvis hovedaktivitet ikke er buskørsel(1)
- motorkøretøjer, hvis højeste tilladte hastighed er 40 km/t.
(1) Med mindre der er tale om vejtransport mod vederlag eller for egen regning, betragtes al vejtransport ifølge forordningen som ikkeerhvervsmæssig transport, hvis der ikke opkræves nogen direkte eller indirekte betaling, hvis transporten ikke direkte eller indirekte genererer nogen indtægt for føreren af køretøjet eller for andre, og hvis den ikke har forbindelse med professionelle aktiviteter.
Køretøjet skal vende tilbage til en af driftscentralerne i "etableringsmedlemsstaten" for den virksomhed, der har køretøjet til rådighed.
Etableringsmedlemsstaten er det EU-land, hvor virksomheden er etableret, uanset hvilket land transportlederen kommer fra (se artikel 2, nr. 8, i forordning (EF) nr. 1071/2009). Artikel 5 i denne forordning fastsætter kriterierne for, hvornår vejtransportvirksomheder skal have et faktisk etableret og varigt forretningssted i et medlemsland. Etableringsmedlemsstaten er samtidig også det EU-land, der har givet virksomheden tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet i henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1071/2009.
Kravet er ikke opfyldt, hvis køretøjet vender tilbage til en filial eller et datterselskab i en anden medlemsstat end etableringsmedlemsstaten.
Køretøjet kan hver gang vende tilbage til det samme eller til en anden driftscentral i det land, hvor virksomheden er etableret.
Forordningen præciserer ikke, hvor længe køretøjet skal forblive, og opholdet kan derfor være af kort varighed, forudsat at reglerne om køretid i forordning (EF) nr. 561/2006 overholdes.
Som forklaret i betragtning 8 i forordning (EU) 2020/1055 kan operatørerne for at optimere driften, når de planlægger køretøjets tilbagevenden, kombinere den med visse aktiviteter, f.eks. vedligeholdelse af køretøjet, teknisk inspektion eller transport, der afsluttes i etableringsmedlemsstaten.
Kravet om at vende tilbage til etableringsmedlemsstaten bør desuden ikke omfatte krav om, at der udføres et bestemt antal aktiviteter i etableringsmedlemsstaten, eller på anden måde begrænse virksomhedernes mulighed for at levere tjenesteydelser i hele det indre marked. Cyklussen for køretøjets tilbagevenden bør synkroniseres med transportvirksomhedens forpligtelse i henhold til forordning (EF) nr. 561/2006 til at tilrettelægge sin drift, så føreren kan vende tilbage til sin bopæl mindst hver fjerde uge. På den måde kan begge forpligtelser opfyldes ved, at føreren sammen med køretøjet som minimum vender tilbage efter hver anden cyklus på fire uger.
Forordningen præciserer ikke, hvordan køretøjet skal vende tilbage. Den kan derfor vende tilbage med ethvert andet transportmiddel såsom tog, færge eller autotransporter, herunder for en del af rejsen.
Køretøjet skal vende tilbage til en af virksomhedens driftscentraler i etableringsmedlemsstaten, senest otte uger efter at have forladt det pågældende land.
I henhold til EU-reglerne om beregning af perioder, datoer og tidspunkter begynder den samlede periode på otte uger fra kl. 0:00 på dagen efter køretøjets afgang fra etableringsmedlemsstaten og slutter ved udgangen af samme dag i den ottende uge(1). Køretøjet skal derfor være tilbage på denne driftscentral eller en anden driftscentral i virksomheden i etableringsmedlemsstaten senest kl. 23:59 samme dag otte uger senere.
Hvis køretøjet f.eks. forlader etableringsmedlemsstaten på et hvilket som helst tidspunkt tirsdag den 29. marts 2022, skal det vende tilbage til en hvilken som helst driftscentral i virksomheden i etableringsmedlemsstaten senest ved udgangen (kl. 23:59) af onsdag den 25. maj 2022.
(1) under henvisning til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter.
Hvis fristens sidste dag udtrykt i uger falder på en helligdag, søndag eller lørdag, udløber perioden med den sidste time af den førstkommende arbejdsdag (i henhold til EU-reglerne om beregning af tidsfrister, datoer og tidspunkter(1)). Da forpligtelsen vedrører køretøjets tilbagevenden til etableringsmedlemsstaten, er det kun helligdage i denne medlemsstat, der er relevante.
Hvis køretøjet f.eks. forlader driftscentralen på et hvilket som helst tidspunkt fredag den 25. marts 2022, udløber fristen på otte uger derfor lørdag den 21. maj 2022. Da fristens sidste dag er en lørdag, regnes tidsfristen dog for at udløbe den førstfølgende arbejdsdag kl. 23:59, dvs. mandag den 23. maj 2022.
(1) under henvisning til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter.
De kompetente myndigheder i de EU-lande, hvor transportvirksomheden er etableret, skal foretage den kontrol, der er nødvendig for at verificere og overvåge overholdelsen af kravet i artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1071/2009. De kompetente myndigheder i andre medlemslande, hvor køretøjerne er aktive, skal også kontrollere overholdelsen af dette krav. For at gøre dette kan de anvende alle midler, der er effektive og står i rimeligt forhold til målet, til at kontrollere overholdelsen af forpligtelsen. Transportvirksomheder skal fremlægge klar dokumentation for, at de køretøjer, de har til rådighed, vender tilbage til en af driftscentralerne i etableringsmedlemsstaten senest otte uger efter, at de har forladt landet. De har ret til at anvende enhver form for dokumentation til at bevise, at de har opfyldt dette krav. I tilfælde af en vejkontrol skal virksomheden altid have mulighed for at bevise, at de har overholdt forpligtelsen på et senere tidspunkt ved hjælp af dokumentation, der befinder sig i virksomheden. De relevante myndigheder i etableringsmedlemsstaten skal samarbejde med enhver anden myndighed via informationssystemet for det indre marked som beskrevet i spørgsmål 9. Den fuldstændige vurdering af denne dokumentation foretages af kontrolmyndighederne i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, under de retslige myndigheders kontrol.
I praksis kan virksomhederne på myndighedernes anmodning fremlægge ethvert dokument, der viser køretøjets placering på etableringsstedet inden for de sidste otte uger og/eller hver 8. uge. Disse dokumenter kan f.eks. være takografudskrifter eller førernes arbejdstidsplaner eller fragtbreve.
Data fra takografer kan anvendes til at vise, at et givet køretøj inden for de foregående otte uger er vendt tilbage til den medlemsstat, hvor den virksomhed, der råder over det, er etableret. For køretøjer, der er udstyret med en intelligent takograf i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 165/2014, kan data fra takografer anvendes yderligere til at vise, at køretøjet vendte tilbage til en af virksomhedens driftscentraler i den pågældende medlemsstat. Kontrollen af takografer kan finde sted i forbindelse med vejkontrol eller kontrol hos virksomhederne og er en pålidelig og effektiv metode til at påvise overholdelse af reglen om køretøjets tilbagevenden.
I tilfælde af en vejkontrol skal virksomheden altid have mulighed for at bevise, at de har overholdt forpligtelsen på et senere tidspunkt ved hjælp af dokumentation, der befinder sig i virksomheden.
Hvis de data, der er tilgængelige i køretøjet eller hos føreren, ikke er tilstrækkelige til at bevise, at bestemmelserne i reglen om køretøjets tilbagevenden er overholdt, eller til at påvise, at de ikke er blevet overholdt, skal køretøjets tilbagevenden kontrolleres gennem samarbejde mellem kontrolmyndigheden i en medlemsstat, hvor virksomheden er aktiv, og de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder er i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 1071/2009 forpligtet til at arbejde tæt sammen og yde hinanden hurtig gensidig bistand og give hinanden alle andre relevante oplysninger med henblik på at lette gennemførelsen og håndhævelsen af forordningen. De kompetente myndigheder i en medlemsstat skal navnlig besvare anmodninger om oplysninger fra alle kompetente myndigheder i andre medlemsstater og foretage kontroller, inspektioner og undersøgelser af, om vejtransportvirksomheder overholder kravet om et faktisk etableret og varigt forretningssted i en medlemsstat, herunder af køretøjets tilbagevenden.
Dette administrative samarbejde og den gensidige bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder gennemføres via informationssystemet for det indre marked ("IMI"), der blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012.